Professionel assistance til rydning af dødsbo
At tage afsked med en mor, far, eller et andet elsket familiemedlem er sorgfuldt og vemodigt. Som efterlevende har du muligvis oplevet, at savnet af den afdøde kan være lammende i meget lang tid efter dødsfaldet, uanset om dette var ventet eller pludseligt. Og desværre forholder det sig som oftest sådan, at netop denne tid er fyldt med ekstra opgaver, som skal udføres. Testamentet – hvis der foreligger et sådant – skal gennemlæses, og arvingerne skal have tilkendt deres arv. Det kan for eksempel være i form af aktiver (værdipapirer, lotteri sedler mv.), ejendom eller kontante beløb.
Dernæst kommer hele processen med afvikling af diverse bankkonti, pensions ordninger og forsikringer. Og så er der det jordiske gods – det vil sige, møbler, brugsgenstande og personlige ting samt nips og kunst, som de fleste mennesker har i deres hjem. Effekter, til hvilke der knytter sig minder, og som fortæller historien om den afdødes levede liv. Derfor er det ofte vanskeligt at forholde sig til dødsboet kort tid efter, at et familiemedlem har forladt denne jord. Men det kan ofte vise sig nødvendigt at rykke ud hurtigt, hvis boligen skal videreformidles eller sælges.
Få hjælp fra en professionel, når du skal rydde et dødsbo
Du behøver dog ikke at stå alene med denne tunge opgave. Du kan vælge at alliere dig med en professionel marskandiser, som kan hjælpe dig med alle de praktiske aspekter af rydning af dødsbo. For eksempel vil en marskandiser med speciale og ekspertise inden for rydning af dødsbo kunne hjælpe dig med at vurdere, hvilke genstande som kan sælges og dermed indbringe en gevinst, og hvilke, der bør bortskaffes. Marskandiseren hjælper endog med transport i forbindelse med bortskaffelse af værdiløse effekter – og sørger for, at rydning af dødsbo foregår i dybeste respekt. Bliv klogere på marskandiserens opgaver på https://www.dødsbo-rydning.dk/