eBoligadvokat.dk – du kan godt få lavet et skilsmisseskøde
Det er ærgerligt, når det sker, men det sker for mange. Vi taler naturligvis om skilsmisse, som efterhånden er hverdagskost for mange advokater, der hjælper skilsmisseramte par med at dele boet – og ikke mindst med at udarbejde et skilsmisseskøde.
Hvis du og din partner beslutter jer for at blive skilt, skal alle jeres ejendele og værdier deles ligeligt imellem jer, da har formuefællesskab (medmindre I har lavet en ægtepagt). Beslutter I, at den ene af jer skal blive boende i det, der tidligere var jeres fælles hjem, skal vedkommende betale den anden part ud.
Prisen på boligen fastsættes, som var det en almindelig bolighandel – altså med hjælp fra en ejendomsmægler – og derefter udarbejdes en købsaftale, som I begge underskriver. Når handlen er på plads, skal der udarbejdes et såkaldt skilsmisseskøde, og det er her, eboligadvokat.dk kommer ind i billedet.
Slip for den variable tinglysningsafgift
Som udgangspunkt skal man altid betale tinglysningsafgift til staten, når man køber en bolig, og denne afgift kan opdeles i to: en fast og en variabel udgift. Og den sidstnævnte – altså den variable tinglysningsafgift – kan I slippe for at betale, når købet skyldes en skilsmisse.
Det faste udgift udgør 1.750 kroner i 2020, og den slipper I altså ikke for.
Før handlen mellem dig og din tidligere ægtefælle er gået helt igennem og offentliggjort, skal den altså tinglyses, og det kan kun gøres, hvis der bliver lavet et skøde. I princippet kan I udfærdige skødet på egen hånd, men mon ikke I har nok at tænke på i en situation som den, I står i netop nu? I så fald kan I overlade arbejdet til en professionel advokat, der ikke bare sørger for, at skødet udfærdiges efter alle regler og vilkår, men også at det bliver tinglyst, så handlen kan gå igennem og I kan komme videre med jeres respektive liv.