Sådan dækker du bedst af, når der skal males
Uanset om du hyrer en lokal maler på Amager, eller om du gør det selv, så skal der dækkes af. Hvis du hyrer nogle, er det en god ide at aftale, hvem der står for det – det vil dog ofte være dem selv. Hvis du selv skal gøre det, så læs med her for at finde ud af, hvordan du dækker af og fjerner eventuelle malerpletter, som skulle opstå.
Sådan dækkes gulve af
Afhængig af, hvad dit gulv er lavet af, vil du skulle bruge forskellige metoder. Et trægulv eller andre former for faste gulve, kan afdækkes med tykt pap eller karton, som du sætter sammen med tape. Derefter lægger du det ovenpå gulvet og presser luften ud. Til sidst sættes det fast med malertape. Du kan også bruge plastfolie, men det sviner typisk noget mere.
Hvis dit gulv er lavet af tæpper, så skal du dække af med nåle-eller afdækningsfilt, som har plast på bagsiden. Du kan igen også vælge plastfolie, men dette vil ikke suge på samme måde, som hvis du går med filt og du kan derfor nemt svine det hele til med maling. Derudover skal du beslutte dig for, om du vil dække hele gulvet af, eller bare flytte afdækningen med rundt. Det afhænger selvfølgelig af, hvad du maler.
Hvordan fjerner man malerpletter?
Skulle uheldet være ude, og du er kommet til at dryppe maling på steder, hvor det ikke skulle være, kan du typisk fjerne det uden de store problemer. Du kan blandt andet have en fugtig klud med dig, når du maler, så du, hvis du opdager det, hurtigt kan tørre pletten af maling væk med kluden. Du skal være grundig, da du ellers risikerer, at der sidder rester tilbage. Du kan også skrabe det af efterfølgende med en fin spartel eller en kniv.