Det er svært at famle sig frem til en dør

Vi har nok alle oplevet det med, at man har svært ved at finde den dør, som vi leder efter.

Et godt eksempel er om natten, hvor vi ikke kan finde stikkontakten til at tænde lyset med, eller pæren går, ligesom vi trykker på knappen, og så er der ikke andet for end at prøve at huske, hvor den dør er.

Det er bare lettere sagt end gjort, for selvom man kender ens soveværelse virkelig godt, så er det noget andet, når man ikke har ens synssans til at guide en, og så tvivler man pludselig på det meste.

Man kan jo ikke bruge ens lyde fra munden som et ekko til at gengive, hvor langt der er hen til døren, så vi stikker armene frem og håber på at finde døren, inden vi støder armene – eller tæerne – mod noget, der virkelig kan gøre ondt.

Ikke alle er lige gode til at finde de døre

Som regel har man heldet med sig, og så kan man så tændt noget lys og se, hvordan den rute, man tilbagelagde, egentlig så ud.

Det er ikke altid et kønt syn, fordi man virkelig følte sig handicappet, selvom det egentlig bare drejede sig om nogle meter, man skulle gå.

Men man skal tænke på, at der er folk, som der mere eller mindre altid har det sådan her, om det er midt om dagen eller ej, fordi de kan have et dårligt syn eller ligefrem være blinde.

Her er den letteste løsning for en selv, at man sørger for, at der ikke ligger nogle ting i vejen på den “gangsti”, som man følger, når man skal hen til ens døre i hjemmet.

Når man lægger sig til at sove, så ser man lige, om der er ting, man har lagt på den rute, som man lige først skal fjerne.